Forskningsprojekt skal afdække risikoen ved COVID-19 for patienter med inflammatoriske sygdomme

I corona-krisen har sundhedssystemet særlig opmærksomhed på patienter med kroniske sygdomme. En række kroniske diagnoser er udpeget som risikogrupper, nogle på baggrund af eksisterende viden, andre efter et forsigtighedsprincip. Men her er sygdomme som psoriasis og psoriasisgigt ikke på listen, og det skaber usikkerhed for mange.

Der mangler nemlig fortsat viden om risikoen for smitte og alvorlig sygdom ved COVID-19 for en lang række patientgrupper, ligesom der er stor tvivl om, hvilken betydning behandling som fx immundæmpende har for sygdomsforløbet. Derfor har Lundbeckfonden uddelt knap en halv million til en forskergruppe ved Statens Serum Institut, der skal afdække risikoen ved COVID-19 for patienter med inflammatoriske sygdomme som fx psoriasis, leddegigt og colitis. 

Allerede til efteråret forventes undersøgelsen at give resultater, der kan komme sundhedsvæsnet og patienterne til gavn, udtaler afdelingschef, overlæge, dr.med. Tine Jess fra Statens Serum Institut, som står i spidsen for forskergruppen, til Psoriasisforeningen. 

Kigger på alle COVID-patienter med inflammatorisk diagnose 

Projektet vil forløbe henover sommeren 2020, og resultaterne forventes i efteråret 2020. Undersøgelsen anvender nationale data, der indsamles i øjeblikket via de danske sundhedsregistre, fortæller Tine Jess:

”Vi vil lave et såkaldt kohortestudie, hvor vi blandt alle patienter, der i de danske registre har en psoriasis diagnose eller en anden immunmedieret lidelse, og som er testede positive for COVID-19, undersøger, om behandling med biologiske lægemidler påvirker forløbet af COVID-19, idet vi sammenligner med samme patientgrupper uden biologisk behandling og måler på risikoen for hospitalsindlæggelse, respiratorbehandling og død af COVID-19.”

Kan behandling øge risikoen – eller det modsatte?

Der er stadig meget, der er uvist om risikoen for smitte og sygdom for disse patientgrupper, ikke mindst når det kommer til behandling og særligt immundæmpende behandling. Det skal undersøgelsen gerne bidrage med nogle klare svar på. 

”Der er enkelte patientberetninger, der foreslår, at behandling med for eksempel de biologiske lægemidler kaldet TNF-alpha-hæmmere kan have en gavnlig effekt på en COVID-19 infektion. Men det er endnu slet ikke undersøgt ordentligt. Så vi forventer at blive klogere på effekten af behandling med biologiske lægemidler på COVID-19 infektion, hvilket kan danne grundlag for fremtidig vejledning i sundhedsvæsenet,” forklarer Tine Jess og uddyber:  

”Vi ved, at biologiske lægemidler kan medføre reaktivering af tuberkulose og også øge risikoen for andre bakterielle infektionssygdomme, mens de muligvis ikke på samme måde øger risikoen for virale sygdomme som ny corona-virus. Ved COVID-19 ses en såkaldt cytokinstorm, hvor immunforsvaret producerer en masse stoffer, som TNF og IL6, og man kunne derfor tænke sig, at TNF-hæmmere (altså biologiske lægemidler) har en gavnlig effekt ved at bremse denne storm.”

Beskrivelse af projektet ved Lundbeckfonden

Risikoen af COVID-19 i patienter med inflammatoriske sygdomme
Statens Serum Institut – 429.500 kr.

En række sygdomme som leddegigt, psoriasis, colitis og Crohns opstår, når immunforsvaret overreagerer og begynder at angribe kroppen. Det er uvist, om patienter, der lider af den slags sygdomme, har særlig stor risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får COVID-19. Derfor vil et hold forskere på Statens Serum Institut undersøge disse patienters risiko, og hvilken betydning den medicin, de i forvejen tager, har for deres COVID-19-forløb.

Læs mere på Lundbeckfondens hjemmeside