Find os på Folkemødet 2026
Psoriasisforeningen deltager i år repræsenteret ved landsformand Liselott Blixt og frivillig Søren Valdorff Rasmussen – klar på både debatter og på en snak med dig.
Du kan i Allinge bl.a. opleve Liselott ved tre debatter herunder som moderator på HudSagens debat.
Derudover hilser Liselott meget gerne på medlemmer eller andre og står til rådighed for en god snak om sundhed og psoriasissygdomme og alt fra sundhedsreform, ulighed i sundhed, ventetider, forebyggelse, behandlingsforløb mv. samt input til foreningens arbejde.
"For mig er det vigtigt at møde vores interessenter på Folkemødet og få en dialog. Det er både sundhedspolitikere fra region og folketing, men også andre patientforeninger og meningsdannere.
På Folkemødet har man en mere fri dialog, uden forudbestemte rammer - det giver unikke muligheder og åbninger for samarbejde, som måske ikke ellers var opstået," fortæller Liselott Blixt om foreningens deltagelse i den politiske festival.
Find Psoriasisforeningen i programmet
- "Hvor længe skal danskere med kroniske hudsygdomme overses?", torsdag den 11. juni kl. 13-14 ved F7 Public Connect. Læs mere i Folkemøde-programmet her.
- "Kløe, krop og akavede spørgsmål", fredag den 12. juni kl. 11-11.45 ved B12 Strandvejens Debattelt. Læs mere i Folkemøde-programmet her.
- Opdateres snart, flere indslag kommer.
Læs mere om debatterne i folkemødets egen kalender, der løbende vil blive opdateret med programinformation.
Vidste du, at vi er en privat forening?
Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde.
Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.
Bliv medlem i dag og få specialiseret viden, du kan bruge til noget i livet med psoriasis - samtidig fremmer du oplysning om psoriasissygdomme, behandling, forskning og meget mere.
Læs også:


