Lægefaglig aften om smertehåndtering
GRATIS WEBINAR: Du får denne aften en unik mulighed for at få et indblik i smertehåndtering ved psykolog Dorte Kongerslev.
Psoriasisforeningen er denne aften gået sammen med Gigtforeningen om at afholde et webinar om smertehåndtering.
Denne aften skal du høre om smertehåndtering, hvordan smerter kan påvirke vores humør, energi og livskvalitet – og hvordan vi kan lære at håndtere smerterne. Du får naturligvis også mulighed stille spørgsmål.
Foredragsholderen denne aften er psykolog og formand for Smertesagen.dk, Dorte Kongerslev, som taler om sammenhænge mellem smerter, lidelse og stigmatisering. Dorte har mange års erfaring fra Tværfaglige smertecentre, arbejde for Gigtforeningen og er nu klinisk udviklingspsykolog hos Aleris Hamlet, hvor hun ser både smertepatienter og patienter med andre typer af lidelse i det psykologiske felt.
Dorte taler så man kan forstå det, og deler gerne ud af sine mange års erfaring med behandling og lindring af kroniske smerter og medfølgende lidelser.
Aftenens værter er Gigtforeningen og Psoriasisforeningen.