Støt os
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Cæcilie Bachdal Johansen, ph.d. ved Dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, står bag tre registerstudier om kvinder med psoriasis i forbindelse med graviditeter og fødsler.
De unikke studier i både dansk og international kontekst viser, at kvinder med moderat til svær psoriasis har næsten tre gange større risiko for graviditet uden for livmoderen i forhold til kvinder uden sygdommen.
Dette svarer til, at fire ud af hundrede kvinder med psoriasis får en graviditet uden for livmoderen, mens det kun sker for 1,5 ud af hundrede kvinder uden psoriasis.
Cæcilie Bachdal Johansen har samtidig fundet, at psoriasis øger risikoen for, at børn fødes for små i forhold til gennemsnittet. Det er kendt viden, at når børn fødes for små, får det konsekvenser for resten af livet. De er således i øget risiko for fx indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær, samt senere i livet for overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes, demens m.m.
Det interessante for kvinder med psoriasis er, at det også er påvist, at de kvinder, der føder for små børn, selv har øget risiko for hjertekarsygdom senere i livet. Så den går begge veje. Det er altså en risikomarkør at være født for lille for både barnet og moderen.
Læs eller genlæs også det dybdegåede interview med Cæcilie Bachdal Johansen omkring psoriasis, graviditet og fødsel i Hud & Helse 2020 nr. 4.
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen