Støt os
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Mennesker med psoriasis har øget risiko for at blive ramt af en række andre sygdomme i kølvandet. Her på siden får du en oversigt over de sygdomme, der kan følge med en psoriasisdiagnose. Du kan også se hvilke symptomer, du skal være opmærksom på.
Inden for de seneste år er der kommet en lang række undersøgelser, som viser, at patienter med autoimmune sygdomme er i øget risiko for en række komorbiditeter (følgesygdomme).
Det drejer sig især om øget forekomst af kardiovaskulære (hjerte og blodomløb) risikofaktorer: forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, svær overvægt, insulinresistens, type 2 diabetes og forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, herunder blodprop i hjertet og hjertedød.
21 procent af deltagerne i en ny undersøgelse gennemført af KORA for De Autoimmune blandt 2.835 patienter med autoimmune sygdomme angiver, at de lider af mere end én autoimmun sygdom.
Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end normalt. Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producere tilstrækkeligt insulin. Det kan give alvorlige og invaliderende følgesygdomme.
Type 2-diabetes er meget arvelig, men udløses i mange tilfælde af overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. Ved type 2 diabetes er der ofte også forhøjet blodtryk og kolesterol.
Diabetesforeningen anbefaler, at du går til lægen og bliver tjekket for diabetes 2, hvis du er i risikogruppen for sygdommen – det vil sige, hvis du kan svare ja til blot ét af de følgende spørgsmål:
Hjerte-kar-sygdomme
Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne. Man kender ikke den eksakte sammenhæng mellem psoriasis og hjertete-kar-sygdomme, men man mener, at det skyldes betændelsestilstanden i blodkarrene, som påvirker karvæggen, så der kan opstå åreforkalkning.
Når du har psoriasis, er du desuden i risiko for forhøjet kolesterol, som igen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Sund kost, et minimum af alkohol, motion og at undgå røg er desuden faktorer, der spiller positivt ind i forhold til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Du bør kontakte din læge, hvis du kan svare ja til blot èt af følgende symptomer:
Angst er en naturlig reaktion, når der opstår fare. Den sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst, dvs. at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.
Mennesker med angst kan ofte godt forstå rationelt, at deres frygt er overdreven, men er alligevel ude af stand til at bekæmpe den. Angst kan komme til udtryk ved både psykiske og kropslige symptomer.
Du bør tale med din læge, hvis du kan svare ja til følgende symptomer:
Depression viser sig ved nedtrykthed gennem længere tid uden årsag. Den kan variere fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet forsvinder. Du er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt, og der mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter (Bertelsen et al 2010).
Tal med din læge, hvis du kan svare ja til følgende symptomer:
Psoriasis får ofte følge af andre autoimmune sygdomme. Her er nævnt nogle af de oftest forekommende.
Når du har psoriasis, har du risiko for også at udvikle gigt. Der er blandt forskerne stadig debat om, hvorvidt psoriasisgigt er en selvstændig lidelse eller direkte koblet til sygdommen psoriasis, men man ved at op mod 30 procent af alle med psoriasis udvikler psoriasisgigt.
Gigt er en kronisk betændelsestilstand i leddene. Tal med din læge ved følgende symptomer:
Når du har psoriasis, er der forhøjet risiko for også at udvikle Hidrosadenitis suppurativa (HS). HS er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bumser eller bylder.
Tal med din læge, hvis du oplever disse symptomer:
Når du har psoriasis, har du øget risiko for også at udvikle kronik tarmbetændelse, Colitis Crohn.
Du bør kontakte din læge, hvis du har følgende symptomer:
Psoriasisforeningen har sammen med Colitis-Crohn Foreningen, Patientforeningen HS Danmark, Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew og Foreningen for Unge med Gigt bl.a. udviklet har en symptomtjekker. Værktøjet kan ikke stille en diagnose. Det kan kun lægen. Men du kan bruge det til at tjekke, om du har symptomer på relaterede sygdomme, som du bør tale med din læge om.
Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2021.
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen