Når Psoriasis får følge af andre sygdomme

Inden for de seneste år er der kommet en lang række undersøgelser, som viser, at patienter med autoimmune sygdomme er i øget risiko for en række komorbiditeter (følgesygdomme).

Det drejer sig især om øget forekomst af kardiovaskulære (hjerte og blodomløb) risikofaktorer: forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, svær overvægt, insulinresistens, type 2 diabetes og forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, herunder blodprop i hjertet og hjertedød.

21 procent af deltagerne i en ny undersøgelse gennemført af KORA for De Autoimmune blandt 2.835 patienter med autoimmune sygdomme angiver, at de lider af mere end én autoimmun sygdom.

Diabetes

Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end normalt. Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producere tilstrækkeligt insulin. Det kan give alvorlige og invaliderende følgesygdomme.

Type 2-diabetes er meget arvelig, men udløses i mange tilfælde af overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. Ved type 2 diabetes er der ofte også forhøjet blodtryk og kolesterol.

Diabetesforeningen anbefaler, at du går til lægen og bliver tjekket for diabetes 2, hvis du er i risikogruppen for sygdommen – det vil sige, hvis du kan svare ja til blot ét af de følgende spørgsmål:

• Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe?
• Er du svært overvægtig? (BMI > 30 og/eller et taljemål > 88 cm for kvinder og > 102 cm for mænd)
• Har du en forælder eller søskende med diabetes 2?
• Har du haft diabetes under din graviditet?
• Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol?

Hjerte-kar-sygdomme

Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne. Man kender ikke den eksakte sammenhæng mellem psoriasis og hjertete-kar-sygdomme, men man mener, at det skyldes betændelsestilstanden i blodkarrene, som påvirker karvæggen, så der kan opstå åreforkalkning.

Når du har psoriasis, er du desuden i risiko for forhøjet kolesterol, som igen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Sund kost, et minimum af alkohol, motion og at undgå røg er desuden faktorer, der spiller positivt ind i forhold til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Du bør kontakte din læge, hvis du kan svare ja til blot èt af følgende symptomer:

• Er du ofte træt?
• Får du ofte åndenød?
• Bliver du ofte svimmel?
• Hæver dine ben op?
• Får du smerter i brystet, når du anstrenger dig?

Angst

Angst er en naturlig reaktion, når der opstår fare. Den sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst, dvs. at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.

Mennesker med angst kan ofte godt forstå rationelt, at deres frygt er overdreven, men er alligevel ude af stand til at bekæmpe den. Angst kan komme til udtryk ved både psykiske og kropslige symptomer.

Du bør tale med din læge, hvis du kan svare ja til følgende symptomer:

• Oplever du konstant uro og bekymring?
• Får du panikanfald?
• Oplever du at få hjertebanken, svedudbrud, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer?

Depression

Depression viser sig ved nedtrykthed gennem længere tid uden årsag. Den kan variere fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet forsvinder. Du er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt, og der mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter (Bertelsen et al 2010).

Tal med din læge, hvis du kan svare ja til følgende symptomer:

• Føler du dig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag? 
• Har du mistet interessen for de fleste ting og mangler den sædvanlige energi og drivkraft?
• Bebrejder du sig selv og føler skyld over at have det, som du har det?
• Mangler du selvtillid og synes livet virker meningsløst og uden betydning?
• Har du svært ved at koncentrere dig som du plejer?
• Isolerer du dig og orker ikke socialt samvær?
• Har du søvnbesvær og vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller sover du for meget?
• Har du enten stærkt nedsat eller overdreven appetit?
• Har du selvmordstanker?

Psoriasis får ofte følge af andre autoimmune sygdomme. Her er nævnt nogle af de oftest forekommende.

Gigt (Rygsøjlegigt, leddegigt og psoriasisgigt)

Når du har psoriasis, har du risiko for også at udvikle gigt. Der er blandt forskerne stadig debat om, hvorvidt psoriasisgigt er en selvstændig lidelse eller direkte koblet til sygdommen psoriasis, men man ved at op mod 30 procent af alle med psoriasis udvikler psoriasisgigt.

Gigt er en kronisk betændelsestilstand i leddene. Tal med din læge ved følgende symptomer:

• Har du ondt i lænd eller ryg?
• Oplever du stivhed eller smerter i lænd eller ryg, som bliver mindre, hvis du bevæger dig?
• Er et eller flere af dine led er hævede eller ømme?
• Har du ofte ondt i et eller flere af dine led?

Hidrosadenitis suppurativa (HS)

Når du har psoriasis, er der forhøjet risiko for også at udvikle Hidrosadenitis suppurativa (HS). HS er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bumser eller bylder.

Tal med din læge, hvis du oplever disse symptomer:

• Har du gentagne gange haft smertefulde og ardannende bylder fx på brystpartiet, i armhulerne, i lysken og omkring kønsorganerne?

Inflammatorisk tarmsygdom (Colitis-Crohn)

Når du har psoriasis, har du øget risiko for også at udvikle kronik tarmbetændelse, Colitis Crohn.

Du bør kontakte din læge, hvis du har følgende symptomer:

• Har du ofte ondt i maven og diarré?
• Oplever du at have diarré med blod eller slim?

Psoriasisforeningen har sammen med Colitis-Crohn Foreningen, Patientforeningen HS Danmark, Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew og Foreningen for Unge med Gigt bl.a. udviklet har en symptomtjekker. Værktøjet kan ikke stille en diagnose. Det kan kun lægen. Men du kan bruge det til at tjekke, om du har symptomer på relaterede sygdomme, som du bør tale med din læge om.

 

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2021.