Psoriasisforeningen støtter op om nationalt genomcenter, der arbejder på at gøre behandling personlig

I december 2016 lancerede regeringen og Danske Regioner en national strategi for Personlig Medicin. En central drivkraft for strategien er oprettelsen af et Nationalt Genom Center, der skal sikre, at en række initiativer fra strategien bliver ført ud i livet. 

"Nationalt Genom Center skal være omdrejningspunkt for en visionær og balanceret udvikling af Personlig Medicin i Danmark og oprettes som en selvstændig organisation under Sundheds – og Ældreministeriet”, skriver ministeriet på sin egen hjemmeside.

Regeringen har i alt afsat 100 mio. kr. i 2017-2020 på finansloven for 2017 til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin, der er behandling, som i højere grad kan tilpasses den enkelte patient. Ved at koble en lang række relevante oplysninger om borgeren eller borgerens sygdom, kan fagfolkene give den enkelte dansker en mere præcis diagnose og behandling.
 
Oplysningerne stammer bl.a. fra borgernes gener, hvilket er omdrejningspunktet i National Genomcenter, hvor man er særligt interesseret i såkaldt genomsekventering, dvs. information fra hele arvemassen. Centret skal således i tæt samarbejde bl.a. med de sundhedsfaglige miljøer i regionerne, forskningsverdenen og fonde være med til at realisere den nationale strategi for Personlig Medicin. 

Læs mere om den nationale strategi for personlig medicin 2017-2020 her

Her er en guide til at forstå, hvad der er op og ned i debatten om nationalt genomcenter

Myte 1 – Informeret samtykke
Falsk: Danske patienter vil ikke blive spurgt om lov, inden man opbevarer og bruger deres genetiske oplysninger. Der vil ikke være informeret samtykke.
Sandt: Jo, behandling i sundhedsvæsenet kræver samtykke. Det gælder også diagnostik som fx genomanalyser, som patienterne eksplicit skal spørges om og samtykke til. Danske patienter får derudover med et Nationalt Genom Center mulighed for at frabede sig, at deres egne genetiske oplysninger i centret bruges til andet end deres egen behandling.

Myte 2 – Datasikkerhed
Falsk: Opbevaringen og brugen af danskernes sundhedsdata vil være usikkert.
Sandt: Alle data pseudonymiseres, og ingen data vil blive opbevaret, så de kan kobles til den enkelte. Høj sikkerhed er forudsætning for oprettelsen. En øget og ensartet sikkerhed er en af de primære grunde til, at et Nationalt Genom Center er en del af løsningen på de udfordringer, Danmark står overfor med at skabe bedre og sikrere rammer for at kunne anvende genetiske oplysninger i patientbehandlingen. Regeringen ønsker ikke, at danskernes personfølsomme data styres af kommercielle interesser, og derfor er det vigtigt med et offentligt og sikkert projekt for personlig medicin. Der er allerede fastsat klare regler og skrappe krav i persondataloven og fra maj 2018 yderligere regler og krav i EU’s databeskyttelsesforordning. Der er ikke indsat yderligere regler i lovforslaget, fordi det allerede er klart reguleret. Dertil kommer, at danskernes genetiske data vil være pseudonymiseret. Det betyder, at CPR-nummer ikke er kædet sammen med oplysningerne i databasen, så dem der har adgang til informationerne ikke direkte kan identificere personen.

Myte 3 – Nyhedsværdi
Falsk: Med Nationalt Genom Center skal danskeres genetiske oplysninger som noget helt nyt opbevares, analyseres og bruges til behandling og forskning.
Sandt: Allerede i dag bliver der foretaget ca. 20.000 forskellige typer genetiske analyser årligt i sundhedsvæsenet. Der gemmes også allerede i dag genetisk information om patienter som led i både behandling og forskning. Det sker på anlæg og computere på en række forskellige hospitaler, regioner og universiteter, og der er i dag ikke ensartede sikkerhedskrav eller krav til samtykke.

Myte 4 – Forsikringsselskaber
Falsk: Danskere risikerer at blive presset til at afgive deres oplysninger om sundhedsrisici til for eksempel forsikringsselskaber og arbejdsgivere.
Sandt: Forsikringsselskaber må ikke behandle oplysninger om folks sundhedsrisiko. Det står i forsikringsaftaleloven og er ulovligt. Derudover ligger det i lovforslaget, at der med Nationalt Genom Center bliver indført en ekstra stram lovgivning for de oplysninger, der ligger i centeret. Det følger eksplicit af lovforslaget, at oplysninger i genomcentret kun må bruges til formål i sundhedsvæsenet, til forskning og til statistik. Altså ikke til fx forsikringsselskaber og arbejdsgivere.

Myte 5 – Alle danskernes DNA
Falsk: Man vil samle alle danskernes gener i en altomfattende database.
Sandt: Nej, den danske strategi for personlig medicin og genomsekventering handler om patienterne – ikke om at kortlægge alle danskernes DNA. Hvis du bliver syg, er målet, at du i fremtiden kan få taget en helgenomsekventering som led i din behandling i sundhedsvæsenet, når det er relevant. Oplysningerne fra sekventeringen skal gemmes på sikker vis i den nationale genomdatabase, så den kan bruges til din diagnostik og behandling senere i livet. Så nej, det er ikke alle danskeres genetiske oplysninger.

Myte 6 – Holdning til personlig medicin
Falsk: De fleste danskere er imod brugen af personlig medicin.
Sandt: 83 procent af danskerne svarer i en undersøgelse foretaget for Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, at de ville svare ja til en gentest, hvis det blev tilbudt som en del af en sygdomsbehandling.

Myte 7 – Forskning
Falsk: Du kan ikke selv bestemme, om dine data vil blive brugt til forskning og statistik, og forskerne vil have fri adgang til dine oplysninger.
Sandt: Du kan altid frabede dig, at dine genetiske oplysninger anvendes til andre formål end din egen behandling. Hvis dine oplysninger skal bruges til forskning, vil de være pseudonymiseret. Det betyder, at CPR-nummer ikke er kædet sammen med oplysningerne i databasen, så dem der har adgang til informationerne ikke kan identificere personen. Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at kende din identitet. Fx hvis du har sagt ja til at indgå i et klinisk forskningsprojekt, som led i din behandling, så er det fordi, du aktivt har samtykket.

Myte 8 – Biobanker
Falsk: PKU-test (blodprøve på nyfødte børn) og andre biologiske prøver fra biobanker bliver overtaget af Nationalt Genom Center.
Sandt: Nej, de biologiske prøver, som biobankerne opbevarer, vil ikke blive overtaget af Nationalt Genom Center, men fortsat være opbevaret i biobankerne. De regler, der gælder for anvendelse af biologisk materiale i fx biobanker, ændres ikke med lovforslaget.

Myte 9 – Uønsket viden
Falsk: Lægerne vil ikke kunne styre, hvad patienten vil have at vide efter gentesten, og vil derfor komme til at fortælle patienten om sygdomme, personen ikke ville vide noget om.
Sandt: En helgenomsekventering er en omfattende analyse, og lægen vil derfor helt naturligt tage en lang snak med patienten og afklare, hvor meget eller lidt patienten ønsker at vide. Dette er allerede praksis for genetiske analyser i dag.

Myte 10 – Ønsket om centret
Falsk: Kun regeringen ønsker at oprette Nationalt Genom Center.
Sandt: Nej, der er bred opbakning til initiativet, fordi bl.a. lægerne, patienterne og forskerne har efterspurgt en dansk strategi og indsatser for personlig medicin. Det indfries bl.a. med et Nationalt Genom Center for at sikre, at danskernes genetiske oplysninger fortsat vil blive brugt forsvarligt og efter fælles standarder. Derudover vurderer de, at helgenomsekventering, som er en analyse af hele genomet, er en vigtig teknologi i udviklingen mod bedre diagnostik og behandling. De vurderer også, at anvendelsen af genetiske oplysninger vil stige, og at der vil komme udfordringer for den begrænsede danske kapacitet. Andre lande bruger også personlig medicin og genetiske oplysninger i stigende grad.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)