Billede viser en person fra brystet ned, der sidder og taster ved en computer, med sin smartphone i hånden.

Pas på ikke at forveksle os, tjek en ekstra gang

Orientering

Vi har intet at gøre med fx 'Dansk Psoriasis Forening'. Er du i tvivl, om det virkelig er os, Psoriasisforeningen, du har fat i, så spørg os altid direkte via kontakt@psoriasis.dk eller telefon 36 75 54 00.

Psoriasisforeningen er blevet opmærksomme på, at der i 2021 er blevet oprettet en forening, der har taget et navn, der kan forveksles med vores. Derfor vil vi gerne minde om at tjekke, det er den rette forening, du har fat i – både som samarbejdspartner/leverandør, nuværende eller kommende medlem. 

En huskeregel er: Vores navn er, kort og godt, Psoriasisforeningen – i ét ord. Hvis navnet er delt i flere ord fx Dansk Psoriasis Forening, så er det IKKE os. Bemærk desuden, Psoriasisforeningen er stiftet i 1971, og vores hjemmeside starter altid med www.psoriasis.dk* 

Det er også en god ide at tjekke kontaktoplysningerne. Der vil på vores hjemmeside og i mails fra os altid være oplyst kontaktoplysninger i form af telefonnummer og mailadresse, og mailadressen vil altid slutte med @psoriasis.dk

Er du i tvivl, så spørg os altid direkte via kontakt@psoriasis.dk eller telefon 36 75 54 00. Hellere en gang for meget end for lidt. 
...

Hvorfor er det vigtigt?

Det er sket, også tidligere hen, at nogle organisationer foretager tvivlsom eller mistænkelig virksomhed og markedsføring under et navn, som – de tydeligvis drager nytte af – kan forveksles med vores. Blandt andet er vi senest blevet fejlagtigt kontaktet af en leverandør til en sådan forening, der ikke har fået betaling for sine ydelser.

Det ligger Psoriasisforeningen på sinde at bidrage til, at ingen bliver snydt i vores navn samt at værne om vores forenings virke, gode navn og rygte, som vi har arbejdet hårdt og dedikeret for, siden Psoriasisforeningen blev stiftet i 1971. 

Hed I ikke Dansk Psoriasis Forening engang?

Nej, men tæt på. Foreningens oprindelige navn var Danmarks Psoriasis Forening, som altså i 2014 blev udskiftet til det kortere og mere mundrette 'Psoriasisforeningen'. 

Spørg hellere en gang for meget…

Man skal huske, at det sagtens kan være den forkerte, du har fat i, selvom navn og/eller logo fremgår korrekt. Så det vigtigste er at tjekke, at hjemmeside-adressen står korrekt (tjek adresselinjen på fanebladet i din internet-browser, se eksempelbilleder længere nede). Den skal starte med www.psoriasis.dk*. Får du en mail fra os, skal mail-adressen slutte med @psoriasis.dk

Endelig, overfør aldrig penge til en modtager, du ikke er sikker på. Og spørg os altid, hvis du er i tvivl - hellere en gang for meget end for lidt. 

Pas på falske MobilePay anmodninger

Flere foreninger har været ude for, at svindlere har udsendt falske MobilePay-anmodninger på deres vegne. Svindlerne opsætter simpelthen en bruger på MobilePay, hvor de udgiver sig for at være en bestemt forening med logo og det hele, og så udsender de en MobilePay-anmodning til tilfældige mennesker med appel om at støtte sagen. 

Du skal vide, at Psoriasisforeningen ALDRIG UDSENDER MobilePay-anmodninger. Men vi modtager selvfølgelig gerne donationer eller forventede betalinger, kontingenter o.l. via vores nummer 46 821.  

Har du modtaget en falsk MobilePay-anmodning, så skal du anmelde sagen til politiet. Og hvis du er kommet til at acceptere den, skal du kontakte din bank, som overførslen er sket fra. 

...

*Hjemmeside-adresser kan både vise sig med eller uden www, ligesom der kan stå ’https://’ foran. Det vil sige, følgende adresser er også gode nok - de leder alle ind til samme sted, Psoriasisforeningens hjemmeside: 

  • psoriasis.dk
  • https://psoriasis.dk
  • https://www.psoriasis.dk 

Desuden kan der være et ikon med en lille hængelås, der signalerer at forbindelsen er sikker (det samme betyder ’https://’ i hjemmeside-adressen). Det er et krav til langt de fleste hjemmesider i dag, og selvfølgelig har Psoriasisforeningens hjemmeside også en sikker forbindelse, et såkaldt SSL-certifikat.

Her kan du se et par eksempler på, hvordan en korrekt adresselinje til vores hjemmeside ser ud:

Uden https://

Screenshot af Psoriasisforeningens hjemmeside der viser, hvordan vores hjemmeside-adresse skal se ud i adresselinjen i en internetbrowser.

 

Med https://

Screenshot af Psoriasisforeningens hjemmeside der viser, hvordan vores hjemmeside-adresse skal se ud i adresselinjen i en internetbrowser.

 

Det vil sige, begge disse eksempler er gode nok. Det er Psoriasisforeningens hjemmeside, der vises. 

Kontakt

Psoriasisforeningen

Telefontid mandag-fredag mellem kl. 10.00-14.00.
36 75 54 00

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.