Danske forskere testede tarmbakterier som gigtbehandling med overraskende resultater
Nye teorier går på, at en ’dårlig’ sammensætning af tarmens bakterier kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. Et forskerteam på Odense Universitetshospital har på den baggrund undersøgt tarmbakterie-overførsel som behandling. Forsøget er støttet af Psoriasis Forskningsfonden.
Tarmens bakteriemiljø ser ud til at kunne påvirke gigtsymptomer ved psoriasisgigt. Det har et dansk forskerteam ved Gigtafdelingen på OUH som nogle af de første i verden nu vist med et forsøg, gennemført med støtte fra Psoriasis Forskningsfonden.
I de senere år har sundhedsvidenskaben fået større interesse for betydning af tarmens bakteriesammensætning for vores sundhed – og sygdom. I forsøget kaldet FLORA har forskerne undersøgt tarmbakterieoverførsel som behandling til psoriasisgigt. Man har nemlig ved denne metode for andre sygdomme faktisk været i stand til at gendanne tarmens bakterieflora og fx herved helbrede patienter med langvarig diarre forårsaget af antibiotika-resistente Clostridium difficile bakterier.
”Nye teorier går på, at en ’dårlig’ sammensætning af tarmens bakterier også kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. Derfor havde vi forhåbninger om, at en tarmbakterie-overførsel måske også kunne have en gavnlig effekt på patienter med psoriasisgigt,” forklarer Maja Skov Kragsnæs, læge og forsker, som sammen med Torkell Ellingsen, overlæge og professor, står i spidsen for FLORA-studiet.
Selvom forsøget måske ikke har givet de svar, forskerne havde forventet, leverede det alligevel flere overraskende resultater.
Vigtig konklusion at miljøet i tarmen ser ud til at påvirke sygdomsaktiviteten
I FLORA-studiet blev det undersøgt, om en overførsel med tarmbakterier, også kaldet fæces-transplantation, fra en rask donor kan mindske gigtsymptomer hos personer med psoriasisgigt, hvor methotrexat ikke har haft den ønskede virkning. I forsøget deltog 31 personer med psoriasisgigt, som blev inddelt i to grupper. Den ene modtog tarmbakterie-overførslen (herefter kaldet forsøgsbehandlingen), mens kontrolgruppen fik vand tilsat sovsekulør.
For at påvise en effekt af tarmbakterie-overførsel, blev de to grupper sammenlignet i forhold til hvor mange af deltagerne som under forsøget måtte intensivere deres gigtbehandling (fx få tillagt biologisk behandling).
Desværre viste forsøgsbehandlingen ikke en betydelig gavnlig effekt for hovedparten af deltagerne i forsøget, og 60 procent af deltagerne i forsøgsbehandlingen måtte gives ekstra behandling. Det var derimod kun tilfældet for 19 procent af deltagerne i kontrolgruppen.
”De gode resultater, som blev set i gruppen af deltagere, der kun fik vand tilsat sovsekulør, var meget overraskende og kan ikke umiddelbart forklares ud fra det, vi ved i dag,” fortæller Maja Skov Kragsnæs og fortsætter:
”Men selvom den form for tarmbakterieoverførsel, som blev anvendt i forsøget, ikke viste sig gunstig for hovedparten af deltagerne, så har forsøget for første gang i verden vist, at miljøet i tarmen ser ud til at kunne påvirke gigtsymptomer ved psoriasisgigt.”
Er der effektive tarmbakterie-behandlinger på vej?
Det er en vigtig konklusion, der kalder på yderligere forskning i, hvordan forskellige behandlinger, der påvirker miljøet i tarmen, kan bruges i behandlingen af gigt, mener hun.
Forsøget viste også en tendens til, at tarmbakterier fra nogle donorer var ”bedre” end andre. Derfor vil forskerteamet gerne kigge nærmere på de mange afførings-, urin- og blodprøver, der blev indsamlet i løbet af forsøget:
"Det er meget muligt, at valg af donor ("donoreffekt") kan have betydning for udfaldet af behandlingen. Vi håber derfor, at prøverne fra forsøget vil kunne give konkret ny viden, som kan bruges i kommende forsøg, hvor vi vil se på, om terapier, der påvirker miljøet i tarmen, kan bruges i behandlingen af gigt."
Vil undersøge justeret behandling til både hudpsoriasis, psoriasisgigt og andre gigtformer
Ifølge Maja Skov Kragsnæs og Torkell Ellingsen bliver næste skridt bl.a. at se nærmere på donorerne. Her vil forskerne undersøge om valget af ’donor’ kan have betydning for udfaldet af behandlingen, ligesom de vil se nærmere på om fæces-transplantation med kapsler, hvor behandlingen gives over flere gange kan ændre sygdomsforløbet hos ny-diagnosticerede med hudpsoriasis, psoriasisgigt og andre gigtformer så som leddegigt, rygsøjlegigt, reaktiv gigt og urinsyregigt.
Det er altså for tidligt at sige, om tarmbakterie-overførsel kan blive en effektiv behandling til psoriasisgigt. Men forskerholdet fra OUH er slet ikke færdige med at kaste lys over betydningen af tarmens bakteriesammensætning for udviklingen af psoriasisgigt.
Sådan gennemførte forskerne forsøget
I forsøget deltog 31 personer med psoriasisgigt. Alle havde så høj gigtaktivitet, at de ville blive tilbudt anden behandling inden for seks måneder, hvis de ikke oplevede betydelig bedring i deres gigt. Studiet blev udført som et blindet lodtrækningsforsøg, og ved forsøgets start fik 15 deltagere overført tarmbakterier fra en rask gennemscreenet donor, mens de resterende 16 fik overført almindeligt vand tilsat sovsekulør. Alle deltagere blev fulgt i seks måneder og blev løbende vurderet med henblik på, om anden behandling skulle tilbydes.
Konklusionen fra undersøgelsen er, at en overførsel med tarmbakterier er en sikker behandling, der ikke ser ud til at indebære alvorlige bivirkninger for personer med psoriasisgigt. Der blev ikke observeret alvorlige bivirkninger i nogle af grupperne. I gruppen som modtog tarmbakterier, måtte 9 ud af 15 deltagere (60%) have ekstra behandling, mens det kun var tilfældet for 3 ud af 16 deltagere (19%) i gruppen, der blev behandlet med vand. I dette forsøg var én overførsel med tarmbakterier dårligere end vand til at mindske gigtsymptomer. I gruppen der blev behandlet med tarmbakterier var der en tendens til, at donationer fra nogle donorer var bedre end andre.
Læs mere på FLORA-studiets hjemmeside www.gigtforskning.dk
Utilstrækkelige behandlinger på psoriasisgigt-området
Psoriasisgigt er en kronisk gigtsygdom, der rammer op mod 30 % af alle patienter med psoriasis i huden. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i hud, led og sener, der medfører smerter, hævelser og nedsat bevægelighed. Som med mange andre gigtsygdomme er de eksisterende behandlingsmuligheder herunder den nuværende førstevalgsbehandling methotrexat ofte utilstrækkelige, ligesom der er mangel på behandlinger til effektiv smertedækning.
Husk at du kan bidrage til at sikre den vigtige forskning med din støtte, fx via MobilePay 46 821 og skriv fonden som kommentar.
Derfor er det hårdt tiltrængt med effektive behandlinger til psoriasisgigt, og Psoriasis Forskningsfonden, som har støttet FLORA-studiet, er dedikeret til at sikre forskning i bl.a. psoriasisgigt, årsagen til sygdommen, effektive behandlinger og smertelindring – kort sagt al forskning der kan bidrage til bedre vilkår for mennesker med psoriasis i hud og led.
Se video om FLORA-projektet
Billedet i toppen af denne artikel er taget fra denne video og viser læge og forsker Maja Skov Kragsnæs og overlæge Hans Christian Horn fra Gigtafdelingen på OUH scanne en gigtpatient.
