Ta´ med PsoBørn i Odense ZOO
PsoBørn-udvalget har nu fornøjelsen af at kunne invitere børn med psoriasis og deres familier en tur i Odense ZOO. Formålet med en tur i Odense ZOO er at møde andre børn med psoriasis og måske ses med dem man kender fra tidligere afholdte arrangementer.
Program
Kl. 10.00 - Velkomst og rundvisning
Vores guide møder os foran indgangen til ZOO. Her får alle børn udleveret en safarikasket, så vi er klar til at tage på safari. Vi kommer bag kulisserne og møder måske både giraffer, løver og slanger.
Kl. 11:30 - Spisning
Så er det tid til frokost. Vi går til spisestedet Chunga, hvor vores madpakker står pakket, så vi kan tage dem med ud i det grønne. Er vejret til den våde side, er der mulighed for at spise indendørs i Atollen.
Kl. 12.00 - Leg og flere dyr
Efter frokost kan I udforske ZOO på egen hånd. Masser af dyr og seje legepladser venter.
Kl. 18:00 – ZOO lukker
Har du spørgsmål til PsoBørn udvalget, så grib endelig fat i os i løbet af dagen.