Skærmbillede af forsiden på Psoriasisforeningens hjemmeside med en pop-up, der viser chatbotten med vindue til at påbegynde chatten.

"Hej, jeg er PsoBot, hvad kan jeg hjælpe med?"

Nyhed

Mød vores chatbot og få hurtigere svar på dine spørgsmål. PsoBot endevender vores hjemmeside for de svar, du har brug for – så du ikke behøver gøre det. Chatsamtalerne er selvfølgelig anonyme og datasikkerheden i top.

Vi ved det godt – det kan være svært at finde lige det, man søger, på hjemmesiden. Selvom vi hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre psoriasis.dk, så kan vi ikke komme uden om, at et ”psoriasis-bibliotek” af vores størrelse kan tage tid at navigere i.

Derfor er Psoriasisforeningen glad for at kunne præsentere vores splinternye hjemmesideassistent: 

”Alt på psoriasis.dk kan PsoBot finde frem til dig på få sekunder. Vi har testet chatbotten omhyggeligt og synes - hvis vi selv skal sige det - at den er imponerende. Så vi er glade for at kunne tilbyde denne mulighed, der forhåbentlig kan gøre livet med psoriasis lidt nemmere – og bidrage til at det bliver mere overskueligt at tilegne sig den viden, der fremmer sygdomsmestring,” udtaler direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner, og tilføjer:

”Hele verden undergår i disse år en nærmest eksponentiel, digital udvikling. Psoriasisforeningen arbejder også med digital transformation, i et velovervejet tempo og som teknologierne modnes. Den kunstige intelligens vinder indpas alle steder for øjeblikket, med chatbotten følger foreningen med tiden og oparbejder erfaring med, hvordan vi håndterer og udnytter teknologierne til gavn for mennesker med psoriasissygdomme.”

Gemmer PsoBot mine persondata eller spørgsmål?

Chatbotten bruger samtaler med brugerne til at blive klogere, bedre og hurtigere til at svare på spørgsmål – men ikke på bekostning af brugerne. Psoriasisforeningen overholder selvfølgelig gældende lovgivning om databeskyttelse herunder EU’s GDPR-forordning, og det gælder også vores nye chatbot.

Når du skriver med chatbotten, tildeles automatisk et fiktivt navn i det interne system. ConvoTech, der står bag chatbotten, sørger for, at der ikke gemmes følsomme eller personidentificerbare oplysninger, herunder IP-adresser, og sikrer, at alle samtaler forbliver anonyme. For løbende at forbedre og optimere chatbotten opbevarer ConvoTech nødvendige data, såsom samtalelogs, til statistiske analyser og kvalitetskontrol. Ligesom Psoriasisforeningen kan bruge data fra samtalerne til at optimere vores hjemmeside og kommunikation. Disse data slettes automatisk efter 12 måneder. 

Læs mere om ConvoTech og behandlingen af persondata ifm. brug af vores chatbot i boksen, hvor du også finder link til vores privatlivspolitik vedrørende brug af Psoriasisforeningens hjemmeside helt generelt.

Hvem står bag chatbotten?

ConvoTech er en mindre, dansk virksomhed, der specialiserer sig i at udvikle chatbot-løsninger baseret på kunstig intelligens (i daglig tale ’AI’ fra engelsk, artificial intelligence) og med højeste datasikkerhed og omtanke for brugernes privatliv. 

Desuden lægger ConvoTech vægt på gennemsigtighed i håndteringen af data. Via linket her kan du læse meget mere om, præcis hvordan ConvoTech behandler, opbevarer og bearbejder data, der genereres i chatsamtalerne, i overensstemmelse med de strengeste europæiske databeskyttelseslove.

Du kan også læse vores privatlivspolitik vedrørende brug af Psoriasisforeningens hjemmeside helt generelt.

...

Hvad kan jeg spørge PsoBot om?

Det, synes vi faktisk, du selv skal prøve at høre den om. Men alt, hvad Psoriasisforeningen har stående på vores hjemmeside, kan chatbotten finde frem til dig, for inspiration se eksempler længere nede. Vi håber, hjemmesidens besøgende vil tage PsoBot i brug og melde tilbage med input eller rettelser – så bliver den nemlig hele tiden klogere. 

Giver PsoBot et svar, som, du ved, er faktuelt forkert, eller som du finder upræcist, så meld det ind til kontakt@psoriasis.dk. Så bliver det rettet hurtigt. 

Vores chatrobot er ikke læge! Husk altid at konsultere din egen læge i specifikke behandlings- eller sygdomsspørgsmål.
...

Kan den rådgive om behandling?

Mange rækker ud til Psoriasisforeningen med spørgsmål vedr. symptomer og behandling, fx hvad vi kan anbefale. Der skal man huske, at hverken vi, eller vores chatbot, er læger. 

Psoriasisforeningen kan aldrig anbefale en bestemt behandling eller nogen former for produkter eller præparater, det skal din læge hjælpe dig med. Men vi kan fortælle, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvor du kan få dem, og hvilke behandlinger der egner sig til bestemte psoriasistyper eller sværhedsgrader. Det samme kan PsoBot.

Ønsker du decideret rådgivning med hensyn til eksempelvis dine symptomer, behandlingsforløb eller lignende, har du som medlem ubegrænset adgang til Psoriasisforeningens rådgivningslinje med bl.a. en dermatologisk sygeplejerske. Du kan melde dig ind nemt og hurtigt her.

Holde i hånd

Få indflydelse, eksklusive tilbud og rabatter og støt forskningen

Har du gavn af Psoriasisforeningen?

Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde. 

Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.

Gustav Kalmar står ved en informationsstand og forklarer besøgende om sit projekt.
Nyhed

Historien om teenageren Gustav Kalmar, der har udviklet en ”alternativ” creme til lindring af psoriasis, breder sig med lynets hast blandt de danske medier herunder sociale medier. Psoriasisforeningen får i øjeblikket en del henvendelser om cremen – læs her, hvad foreningen har at sige om den.

Ønsker du at støtte foreningens arbejde på anden vis end medlemskab, kan du vælge at yde et bidrag.

Eksempler på spørgsmål PsoBot kan svare på:

Skærmbilleder med eksempler på spørgsmål til PsoBot; "er hormoncreme farligt" og "hvad er psoriasisgigt?"

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.