Lægefaglig aften om følgesygdomme ved dermatolog og sygeplejerske
Du får denne aften en unik mulighed for at få et indblik i de følgesygdomme, der kan følge med psoriasis ved dermatolog Kasper Hjuler og sygeplejerske Louise Faurskov fra Det Nationale Center for Autoimmune Sygdomme.
Vil du gerne høre mere om psoriasis, behandling og om hvordan du får et godt liv med sygdommen? Synes du også, der kan være lidt langt til foreningens arrangementer? Passer du ekstra godt på dig selv pga. af Corona situation i Danmark? Kunne du tænke dig at deltage i foredrag online om psoriasis og møde andre i sammen båd og høre, hvordan de tackler sygdommen?
Så er Psoriasisforeningens online webinar måske lige noget for dig.
Hvert webinar bliver tilrettelagt, så der er god tid til dialog. Psoriasisforeningen har sammensat arrangementer, som tidligere har være afholdt med stor succes. Det danner rammen for at skabe det gode netværk. Det anden af i alt fire arrangementerne er:
Følgesygdomme
Du får denne aften muligheden for at høre om følgesygdomme i forbindelse med psoriasis, behandling her af, forskningsresultater - og du får mulighed for at stille de spørgsmål, der ikke var tid til i konsultationen. Foredragsholderne denne aften er dermatolog og afdelingslæge, Kasper Hjuler, som vil tage sig af den medicinske og lægefaglige tilgang og sygeplejerske Louise Faurskov, som vil følge op på de praktiske tilgang, hvad kan jeg selv gøre som patient. Kasper Hjuler og Louise Faurskov er begge fra Det Nationale Center for Autoimmune Sygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Aftens vært vil være en repræsentant fra Formandskabet.
Bliv medlem nu og deltag i webinaret den 22/2 2021 kl. 20.00.