Grafisk design der viser billeder af mønstre i hudens overflade og titel på HudSagens debat i MeningsMinisteriet på Folkemødet 2022.

Folkemøde-debat: Tager du din hud for givet?

Event
16 juni 2022

Sammen med HudSagen afholder vi folkemøde-debat 16/6. Vi håber at se dig til et underholdende arrangement, der sætter det underprioriterede dermatologiske område på dagsordenen. Er du på Folkemødet, vil vi gerne hilse på dig før debatten.

Den 16. juni drager Psoriasisforeningen endnu engang på Folkemødet. I år deltager vi via alliancen for kroniske hudsygdomme. 

Med HudSagen har vi en debat i teltet ’MeningsMinisteriet’ torsdag den 16. juni, læs debatbeskrivelsen længere nede. 

Du kan derfor møde os fra kl. 12.30, repræsenteret ved kommunikationsrådgiver Puk Holm Hansen, som vil opholde sig i nærheden af teltet i timerne op til debatten. 
Kan du ikke få øje på Puk, er du velkommen til at sende en sms på tlf. 30 73 97 98. 

Vi håber at hilse på så mange psoriasisfæller, samarbejdspartnere og andre interesserede som muligt, ikke mindst vores Bornholmske medlemmer.

HudSagen-debat torsdag den 16. juni kl. 14.45-15.45: Tager du din hud for givet? 
Sted: MeningsMinisteriet, G32 Lead Agency
Debatlink i folkemødeprogrammet

Hvad tænker du på, når du hører om en hudsygdom? Et lille uskyldigt udslæt, der går væk af sig selv? Op imod en million voksne danskere lever med en kronisk hudsygdom, og for disse mennesker er en hudsygdom mere end bare et lille udslæt. Skyld, skam og fordomme kan desværre være dagligdag, fordi stigmatisering af mennesker med hudsygdomme lever i bedste velgående. Og stigmatiseringen kan have store personlige omkostninger i form af forsinket diagnose og behandling, isolation, dårligt selvværd, angst og depression. HudSagen – Alliancen for kroniske hudsygdomme ønsker at gøre op med stigma. Det kræver større kendskab til og viden om hudsygdomme, både i sundhedssektoren, blandt patienter og i den brede offentlighed. HudSagen inviterer derfor til quiz om kroniske hudsygdomme. Vær med, når vi stiller spørgsmålet: Tager du din hud for givet?
 

Foreningens aktiviteter på Folkemødet 2022 er støttet af Fundation Juchum.

Information

Sted
Folkemødet i Allinge, MeningsMinisteriet, G32 Lead Agency
Tidspunkt
Torsdag den 16. juni kl. 14.45-15.45
Tilmelding
Ingen tilmelding, men ønsker du at møde os, hører Puk gerne fra dig på mail eller sms.
Pris
Gratis

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.