Patient

Om autoimmune sygdomme

Op mod 400.000 danskere lever med én eller flere autoimmune sygdomme. Sygdommene er ofte invaliderende og kendetegnet ved at mere end hver femte patient har mere end en autoimmun diagnose. Der er derfor vigtigt at sikre et helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsforløb.

Autoimmune sygdomme er sygdomme, som skaber en kronisk betændelsestilstand i patientens immunsystem. Det er bl.a. sygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasis, kronisk tarmbetændelse og hudsyg­dommen HS.

Desuden er autoimmune sygdomme kroniske sygdomme. De kan hverken forebygges eller helbredes. Sygdommene udvikler sig ofte over tid til det værre.

Autoimmune sygdomme er smertefulde og invaliderende

Det kan være smertefuldt og både fysisk og socialt invaliderende at lide af en autoimmun sygdom. Fx:

  • Sygdomme som leddegigt og rygsøjlegigt fører over tid til en langsom nedbrydning af vævet i og omkring leddene, hvilket kan give stærke smerter.
  • Sygdomme som psoriasis eller HS er kendetegnet ved henholdsvis sår og udslæt eller bylder. De kan være både smertefulde og hæmmende for sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsrettede aktiviteter samt det psykiske velbefindende.

Op mod 400.000 danskere lider af en autoimmun sygdom

Samlet set udgør de autoimmune sygdomme en behandlingskrævende folkesygdom:

  • I Danmark er der estimeret et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere,[1] som har én eller flere autoimmune sygdomme.
  • Til sammenligning er der cirka 320.000 diabetikere i Danmark.[2]

Mange patienter lider af mere end én autoimmun sygdom

En stor del af de patienter, som lider af en autoimmun sygdom, lider samtidig af én eller flere andre autoimmune sygdomme:

  • 21 procent af deltagerne i en ny undersøgelse gennemført af KORA for De Autoimmune blandt 2.835 patienter med autoimmune sygdomme angiver, at de lider af mere end én autoimmun sygdom.

Patienterne er udfordrede i et specialiseret dansk sundhedsvæsen

Mennesker, som lever med flere forskellige diagnoser, der går på tværs af traditionelle sygdomsområder (fx gigt-sygdomme, mave-tarmsygdomme og hudsygdomme), har ofte svært ved at komme i et helhedsorienteret og sam­menhængende behandlingsforløb. Derfor oplever autoimmune patienter, at de bliver ’tabt på gulvet’ i det danske sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved at være højt specialiseret omkring et enkelt sygdomsområde – men til gengæld er udfordret, når sygdommene og behandlingstilbuddene går på tværs af specialer. Det viser KORA’s nye undersøgelse.

Stort samfundsøkonomiske perspektiver i velbehandlede patienter

KORA’s nye undersøgelse viser også, at autoimmune patienter har haft 28 ekstra sygedage det seneste år som følge af autoimmune sygdomme. Denne patientgruppe er dermed udfordret i forhold til at fastholde deres uddannelse eller arbejde, hvilket undersøgelsen også dokumenterer. Der ligger dermed potentielt samfundsmæssige besparelser i at tage bedre og tidligere hånd om denne patientgruppe.

Kilde: 
[1] Kilde: http://www.kora.dk/media/1856770/sammenhaengende-patientforloeb.pdf
[2] Kilde: http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx

 

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.