Mindeord for IFPA-præsident dr. Hoseah Waweru: Et fyrtårn af håb
I maj fik Psoriasisforeningen beskeden om, at dr. Hoseah Waweru, præsident for den globale psoriasisorganisation IFPA, uventet er gået bort. Vi deler her mindeord fra IFPA og International Psoriasis Council. Æret være hans minde.
Psoriasisforeningen har haft glæde af at møde dr. Hoseah Waweru flere gange i egenskab af foreningens medlemskab af IFPA (International Federation of Psoriasis Associations), og vil her dedikere en stund til at dele mindeord.
Vi håber, det når ud til dem inden for psoriasisområdet i Danmark, der kendte Hoseah.
”Som vi reflekterer over Hoseahs eftermæle, mindes vi om de værdier, han satte højt; medfølelse, dedikation og en utrættelig stræben efter en bedre fremtid for alle ramt af psoriasissygdomme. Hans ånd vil fortsat lede os, og hans bidrag vil forblive en hjørnesten i IFPA’s vedvarende mission.
Selvom Hoseah ikke længere er iblandt os, i fysisk forstand, lever hans arv videre i det arbejde, vi udfører, og de liv, vi berører. Lad os ære hans minde ved at fortsætte med at stræbe mod de mål, han var så passioneret omkring,” skriver IFPA’s bestyrelse og sekretariat bl.a. i en mail til sine medlemsorganisationer, heriblandt Psoriasisforeningen. Teksten er oversat fra engelsk, den fulde tekst kan også findes her.
International Psoriasis Council – en interesseorganisation ledet af førende dermatologiske eksperter der har til formål at forbedre psoriasisbehandlingen for mennesker med psoriasissygdomme over hele verden – har udgivet en mindeside, hvor de udover at dele billeder og minder fra Hoseahs liv skriver følgende:
”Dr. Waweru var mere end bare en leder; han var et fyrtårn af håb og inspiration. Hans bemærkelsesværdige evne til at kombinere positiv energi, varme og empati med stærk dedikation gjorde ham til en unik og værdsat skikkelse i vores kredse. Hans visdom og vejledning har fremmet ikke bare IFPA’s mission, men også en samarbejdskultur og et sammenhold som har styrket båndet mellem vores to organisationer betydeligt.”
Teksten er oversat fra engelsk, hele mindeordet kan læses på IPCs hjemmeside her.
Æret være dr. Hoseah Waweru, hvil i fred.