For dermatologer: Invitation til 'World Psoriasis and Psoriatic Arthritis Conference' 2024
På vegne af bestyrelsen for IFPA er Psoriasisforeningen glade for at kunne dele en eksklusiv invitation til at deltage i den globale psoriasisorganisation IFPAs konference, der i 2024 finder sted i Stockholm, Sverige, fra den 27. til 29. juni.
Kære dermatolog
Vi håber du eller dine kollegaer har interesse i at deltage i den 7. IFPA Conference (World Psoriasis & Psoriatic Arthritis Conference) i Stockholm, 27.-29. juni.
Læs mere om det spændende faglige program i invitationen, som du er velkommen til at dele med dine kollegaer.
Vi opfordrer dig til at sætte kryds i din kalender og tilmelde dig for at sikre din plads! Din deltagelse vil ikke kun berige din viden, men også bidrage til at forme fremtiden for psoriasisbehandling på verdensplan.
OBS. Rabatkode på 18% ved tilmelding senest 31. marts
Denne særlige invitation indeholder en rabatkode (se pdf-invitationen), som giver dig 18% rabat på deltagergebyret. Du skal tilmelde dig inden den 31. marts for at kunne bruge rabatkoden. Tilmeld dig og køb din billet på conference.ifpa-pso.com
Hvad er IFPA?
Psoriasisforeningen er medlem af den globale psoriasisorganisation IFPA (International Federation of Psoriasis Associations), der sikrer vidensdeling og netværk, formidler og forener indsatsen for verdens psoriasisforeninger og de 64 nationale medlemsorganisationer.
IFPA-konferencen afholdes hvert 3. år og blev gennemført for første gang i 2006.
Har du spørgsmål?
For mere information om IFPA og selve konferencen kontakt IFPAs sekretariat, se kontaktinfo i pdf-invitationen.