Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for køb af medlemskab
Du opkræves kontingent for dit medlemskab hver 12. måned fra indmeldelsestidspunktet. Det foregår automatisk via Nets hvert år. Kvittering for indmeldelse sker ved fremsendelse af nyeste medlemsblad.
Betaling og priser
Betaling kan ske med dankort og MobilePay. Når du har udfyldt indmeldelsesformularen, vil du blive guidet videre, og der kan du vælge betalingsform.
For hele 2023 tilbyder vi grundet inflationen 10 % rabat på kontingentprisen for alle medlemskaber på nær firmamedlemskaber. Det efterfølgende år betaler du normal pris for dit medlemskab, medmindre du får besked om andet. De nuværende kontingentsatser er følgende (rabat ikke medregnet):
Medlem 315 kr.
Studerende 170 kr.
Pensionister 180 kr.
Firma 7.900 kr.
Familie 395 kr.
Ved indmeldelse på hjemmesiden modtages en kvittering på mail efter endt transaktion. Beløbet hæves når medlemskort og velkomstbrev udsendes. (Normalt inden for 14 dage).
Fornyelse af medlemskabet sker ved, at foreningen sender en opkrævning via Nets.
Ved indmeldelse i Psoriasisforeningen accepterer du, at vi gemmer dine oplysninger i vort medlemssystem og videregiver relevante data til den lokale kreds i dit område, ligesom du kan blive kontaktet af 3. part i form af telemarketingbureau der bistår os i kontakten til medlemmerne.
Du accepterer samtidig, at vi via mailadressen fremsender invitationer, info, spørgeskemaer, mm. Henvendelserne vil være relevante og omhandle psoriasissagen.
Cpr. nummer indhentes udelukkende for indberetning til Skat, når bidrag med fradrag er valgt. Ved anden brug af cpr. nummer indhentes samtykke.
Opsigelse af medlemskab
Du kan til enhver tid kontakte os på mail eller telefon og opsige dit medlemskab. Udmeldelsen gælder fra den dato du udmelder dig, men der kan ikke refunderes indbetalt kontingent/bidrag. Betalt kontingent/bidrag kan refunderes iht. fortrydelsesret (14 dage).