Ringkøbing: Foredrag ”Flyt dig bare lige lidt”
Ringkøbing Kredsen forsætter deres projekt, ”Bedre Livsstil med psoriasis” som de søsatte i foråret. I efteråret er første foredrag, ”Flyt dig bare lidt” med Kasper, som er fysioterapeut.
Kasper er uddannet fysioterapeut og har taget en specialiseret overbygning i ACT. ACT står for Acceptance and Commitment Therapy og er en moderne psykoterapi inden for kognitive adfærdsterapeutiske paradigmer.
Fokus i denne terapi er på – at oparbejde menneskers styrke til at stå ansigt-til-ansigt med livets udfordringer, overvinde psykologiske forhindringer og opnå et liv baseret på egne personlige værdier. Videnskabelige effektstudier har vist, at ACT er en særdeles velegnet behandling til en lang række af psykologiske problemstillinger.
Kasper kombinerer sin fysioterapeutiske viden med ACT for at hjælpe mennesker igennem deres forhindringer i livet.
Kaper kommer med et oplæg og derefter er der mulighed for at stille spørgsmål, der er mere målrettet de psykologiske faktorer der vedrører psoriasis. Det kunne være interessant at vide, hvordan man lige angriber de små udfordringer eller små psykologiske drillerier sygdommen også kan give.
Det kan være, at man ved, at den gåtur gør underværker for humøret, eller man har en ønske om at smide et par kilo og hvordan man får øjnene op for, at selv små tiltag kan være med til at opnå sine mål.
Kom og vær med – arrangementet er gratis. Der vil være et stykke brød og øl, vand, kaffe og te og småkager.