Støt os
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Mange psoriasispatienter med psoriasis i hud og led oplever bedring af deres sygdom i forbindelse med lysbehandling og soleksponering. Men hvad er egentligt op og ned, og er der nogle risici forbundet med det?
Solens stråler består af to former for ultraviolet lys – det kortbølgede UVB-lys og det langbølgede UVA-lys, som på hver deres måde og i kombination med andre behandlingsformer har en gavnlig effekt på psoriasis. Ved lysbehandling udsættes psoriasispatienten for enten UVB- eller UVA-lys, og behandlingen foregår på klinikker i specielle kabiner, hvor man møder op 3-5 gange ugentligt. Lysbehandling gives typisk til patienter med moderat til svær psoriasis, hvor sygdommen dækker et større hudområde.
De kortbølgede UVB-stråler efterligner bedst de naturlige solstråler. Behandlingen med UVB-lys foregår i en speciel kabine, der minder om et solarium, hvor lysrørene afgiver samme lys som solens UVB-lys. En behandling tager ofte kun få minutter og skal gentages 3-5 gange ugentligt.
Lysmængden øges gradvist i behandlingsperioden, så huden vænner sig til strålerne. Efter 20-30 behandlinger ses ofte et positivt resultat. Behandlingen kan også suppleres med hormoncreme og i svære tilfælde med systemisk retinoid, der øger hudens lysfølsomhed. Behandlingen foregår hos hudlæger og på hudafdelinger.
Klinisk lektor Stine Regin Wiegell forklarer om lysbehandling med UVB-stråler: ”Fordelen ved lysbehandling ved psoriasis er, at der er tale om en forholdsvis effektiv behandling, som ikke medfører systemiske bivirkninger og derfor kan tilbydes de fleste patienter uafhængig af, hvad de ellers fejler”.
Når man starter i lysbehandling, kan der gå et stykke tid, før man kan se effekten. Hvis der opleves rødme, en brændende fornemmelse eller større kløe efter lysbehandling, er det vigtigt at tage kontakt til sin læge. Ligesom man kan blive skoldet af solen, kan man også blive skoldet af lysbehandling.
På spørgsmålet om lysbehandling med UVB-stråler giver øget risiko for hudkræft svarer Stine Regin Wiegell, at der i større retrospektive studier ikke er påvist en øget risiko for hudkræft efter UVB-behandling af psoriasis, men i teorien vil langvarig UVB behandling øge risikoen for hudkræft. Hun forklarer: ”Ved lysbehandling på dermatologisk afdeling og i hudlægepraksis startes med en lav dosis som langsomt øges. På den måde undgås rødme og forbrændinger, som øger hudkræftrisikoen. Desuden holdes der øje med antallet af lysbehandlinger”. Til gengæld forårsager lysets stråler en hurtigere ældning af huden”.
De langbølgede ultraviolette stråler kaldes UVA-lys, og de har en brunende effekt på huden. Det er blandt andet UVA-lyset, man ser i næsten ren form i de almindelige solarier i solcentre. Langvarig og intens brug af solarium kan føre til for hurtig ældning af huden og øget risiko for udvikling af hudkræft. Behandling med UVA-lys alene anvendes ikke til behandling af psoriasis.
UVB-stråling går fra 280 til 315 nm.
UVB-stråling aktiverer dannelsen af pigment (melanin), så huden bliver brunet af UVB. UVB-stråling kan skade hudens celler og DNAmolekyler med risiko for at udvikle kræft i huden. UVB-stråling trænger ikke så dybt ned i huden og giver rødme og en farve, som først kommer efter et eller flere døgn, men til gengæld varer længere. For meget UVB-stråling øger især risikoen for at få den aggressive modermærkekræft.
Ved behandling skelner man mellem systemisk behandling og lokal behandling. Ved systemisk behandling ønsker man, at medicinen skal føres med blodet rundt i kroppen, hvorimod man ved lokal behandling ønsker, at lægemidlet skal virke dér, hvor det gives. Lysbehandling er lokal behandling, og man undgår derved at påvirke og give bivirkninger til andre dele af kroppen end lige der, hvor den gives. Systemisk behandling kan gives som indsprøjtninger eller tabletter.
Behandlingen med UVA-lys kan kombineres med en medicinsk behandling, der fremmer hudens lysfølsomhed. P står for psoralen og er et stof i enten tabletform eller som et bad, der øger hudens følsomhed overfor ultraviolet lys. UVA står for solariets ultraviolette stråler. Derfor kaldes denne form for lysbehandling PUVA. PUVA har vist at øge risikoen for hudkræft (efter ca. 200 behandlinger) og anvendes derfor kun til svær psoriasis eller specielle former for psoriasis.
UVA-strålingen går fra 315 til 400 nm
UVA-stråling kan blege maling og farvestoffer. Den medvirker til bruning af den pigment (melanin), som vi mennesker har i huden. UVA-stråling trænger dybt ned i huden og giver en hurtig bruning, som også forsvinder hurtigt. UVA-stråling kan gå gennem vinduesglas. Derfor kan man faktisk blive lidt brun bag en vinduesrude.
Behandlingen gives 2-3 gange ugentligt, indtil man opnår den ønskede effekt. Tabletterne tages ca. 2 timer inden solariebehandlingen.
Læs mere om PUVA og badePUVA her
Se også en film om lysbehandling her
Siden starten af 1970erne har klimabehandling ved Det Døde Hav i Israel været et tilbud til patienter med svær psoriasis. Den unikke kombination af det mineralholdige hav og solstråler med et lavt UV-indeks, udgør kernen i behandlingen. Derudover indeholder behandlingen for patienter, der også lider af gigt, bade i mineralholdig (særlig svovlholdigt) vand på 41 grader og massage. i Israel. Behandlingen varetages af danske sygeplejersker og varer i 4 uger.
Mange psoriasispatienter oplever en stor bedring af deres psoriasis ved klimabehandling, og selvom resultat ikke varer evigt, kan mange vedligeholde det opnåede resultat længe efter.
Det er hudlægen, der indstiller til klimabehandling. I nogle Regioner er det hudlægen i den enkelte kommune, der visiterer. I andre Regioner foregår visitationen på sygehusets hudafdeling et par dage om året.
Der har været en del debat om den videnskabelige evidens for effekten af klimabehandling. Men et nyere studie af Abdullah Mansouri, læge på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, peger på, at effekten af klimabehandling er på linje med biologisk behandling.
Kilde: Artikel ”Psoriasis klimaterapi I Israel og medicinsk evidens” af Abdullah Mansouri, læge, dermatologisk-venerologisk afdeling og Videnscenter for sårheling, Bispebjerg Hospital og Jørgen Serup, professor dr.med. overlæge dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital fra Best Practice september 2019.
Der sendes årligt omkring 200 psoriasispatienter til behandling i Israel.
Den danske sommers solrige dage er ovre for i år, men solferier og kommende somre venter forude. Solens stråler er til stor glæde for mange med psoriasis, men man bør alligevel være forsigtig med ikke at få for meget sol, da strålerne også øger risikoen for hudkræft.
Stine Regin Wiegell fortæller: ”Psoriasispatienterne spørger meget sjældent til risikoen for hudkræft, formentlig fordi de fleste patienter oplever en bedring af deres hudsygdom i forbindelse med soleksponering og saltvand”.
Stine Regin Wiegell opfordrer derfor psoriasispatienter til altid at følge de gængse solråd!
SKYGGE Giv solen en frokostpause - og find skyggen, når solen bager.
SOLHAT Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest.
SOLCREME Husk altid rigeligt medfaktor 15. Efter badning og aftørring bør du smøre igen.
SLUK SOLARIET De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er - desto mere udsat er du.
Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 3-2020.
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen