Den lille forskel er måske større end vi tror

Erik er 72 år og bor i en lille landsby nord for Esbjerg. Trods sin alder arbejder han stadig i eget tømrer- og snedkerfirma. Men sådan har udsigterne ikke altid set ud. Da Eriks psoriasisgigt var på sit højeste, sad han dagen lang i en stol og kunne knapt række ud efter et glas vand for smerter. Heldigvis mødte Erik til sidst en læge og en sagsbehandler i kommunen, der kunne tænke ud af boksen. Det blev hans redning.

En svær diagnose at stille og tilfældighedernes – heldige – spil

I starten af årtusindeskiftet får Erik pludselige voldsomme smerter. Lægerne tror i starten at det er en madforgiftning og har svært ved at finde en diagnose. Familien er desperat, for smerterne er næsten uudholdelige. Helt tilfældigt sidder Eriks datter i en forskergruppe på Aarhus Universitet sammen med en reumatolog, som tilbyder at se på Eriks journal. Han er ikke i tvivl – Erik har psoriasis – en lille plet udslæt på størrelse med en femkrone på albuen og psoriasisgigt i alle led i kroppen. ”Jeg var kanon heldig, at min datter sad i lige den forskergruppe, og at reumatologen tog sig tid til at kigge min journal igennem”, fortæller Erik med tanke for, hvor lang tid der ellers kunne være gået med fejldiagnoser.

At turde sige fra og gå sine egne veje

Erik kommer hurtigt via det frie sygehusvalg i medicinsk behandling på Hvidovre hospital. Her får han samtidig beskeden om, at Psoriasis i hud og led er en kronisk sygdom, som ofte forværres over tid, så han skal regne med stigende medicinmængder. Erik bliver efter noget tid tildelt en ny læge, som vurderer, at tabletterne ikke længere er nok, men at der nu skal indsprøjtninger til. ”Det vil jeg ikke!”, siger Erik til lægen. Han forklarer, ”Jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, og at der måtte være en anden vej”.

Det kræver fysisk træning og sund kost – men også mental træning

Ved et lykketræf finder Erik ud af, at en reumatolog har fået selvstændig praksis i Esbjerg og at han kan flytte sin behandling til ham. Det bliver vendepunktet i forhold til Eriks psoriasisgigt. ”Jeg har altid været fysisk aktiv og cyklet meget. Og da jeg kommer ind til denne reumatolog, så kigger han på mig og siger: ”Erik, jeg tror du kan træne dig ud af det”. Herefter følger et langt genoptræningsforløb, hvor Erik skal lære at mærke efter i egen krop. ”Det har været virkeligt svært at tilpasse aktivitetsmængden. Jeg havde svært ved at finde mig selv i det og kom flere gange til at overtræne, blev slået tilbage og måtte starte forfra”, husker Erik tilbage. ”Men så langsomt lærte jeg at mærke efter og se de  bittesmå fremskridt. Jeg lærte ikke at sammenligne med, det jeg kunne engang, men at være i nuet og opdage, hvordan jeg hen ad vejen kunne mere og mere. - Er man for  bagud skuende bliver det et uoverskueligt mål”. 

Efter i 1½ år at have været ude og inde af methotrexat kan Erik til sidst slippe det helt. Men træningen står ikke alene for Erik. ”Jeg lagde min kost helt om og tænker meget i antiinflammatorisk kost”, forklarer Erik og uddyber ”Jeg spiser meget fisk og grønt. Faktisk er 50 procent af vores pålæg herhjemme fisk. Desuden indtager jeg kun alkohol ved helt specielle lejligheder få gange om året og altid med måde.” Bonus bliver, at Erik oveni taber sig en del, hvilket er en stor hjælp ved psoriasisgigt. 

Tilbage i job med skånehensyn 

Samtidig er Erik heldig at få en god sagsbehandler i kommunen, der forstår hans  situation. ”Jeg havde været sygemeldt i 2 år. Da jeg var dårligst, kunne jeg ikke selv komme op, hvis jeg faldt. Jeg sad bare hjemme i en stol, og det gjorde ondt bare at række ud efter et glas”, beskriver han. Før sygdommen har Erik haft sit eget tømrer- og  snedkerfirma. 

Sagsbehandleren hjælper Erik, så han kommer tilbage i fleksjob i egen virksomhed på nedsat tid og med nedsat arbejdsevne. Også her er der en ny hverdag at blive fortrolig med. ”Jeg skulle lære ikke bare at presse på, men at have fokus på hvile i løbet af dagen. Allerede efter et par timer måtte jeg op og have et hvil. Men jeg var tilbage, og det var fantastisk!”, slutter Erik.

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 3-2020.