Angsten følger med - en refleksion om Corona-angst, og om hvordan vi møder den

Et eksistentielt grundvilkår

Hvor mennesker er, følger angsten med, understregede Kierkegaard. Angsten er en basal følgesvend og et eksistentielt grundvilkår for os som mennesker. Vi møder frygt og angst i mange øjeblikke i livet; det kan tage form som frygt for noget bestemt, som en ængstelig reaktion på afmagt og ukendte muligheder, og som det smertefulde angstekko, når vi føler manglende mestring og kontrol af noget. Angsten er naturligt til stede i os alle, og den bliver særligt vækket i de perioder og situationer i livet, hvor der sker store omvæltninger, som når en national undtagelsessituation igangsættes af en verdensomspændende pandemi. 

Midt i en usædvanlig tid

Vi er i en helt usædvanlig og udfordrende situation, hvor nogle af os bliver syge, nogle mister job, og vi alle kan mærke oplevelser af usikkerhed, bekymring, ophævede rammer og ændret hverdag. Der er tale om store ændringer på internationalt plan, som naturligt medfører påvirkninger af vores individuelle liv. Vi har i nyere tid ikke oplevet noget tilsvarende. Vi snakker alle om det, og nyhederne opdaterer os løbende og  konstant.

Vi kan føle uvished, og vi kan blive ængstelige og bekymrede for os selv og vores  nærmeste - ikke kun i forhold til sygdomssmitte, men også hvad angår job, isolation, samfundsændringer, genåbningen, og fremtidsudsigter. Det kan opleves udfordrende, skræmmende og krævende. Midt i denne ualmindelighed, er det naturligt, at vi som de følende og tænkende væsner, vi er, reagerer. Hvor mennesket er, følger angsten med. Og da vi alle er unikke mennesker, reagerer vi derfor også forskelligt, som vi søger at forstå, håndtere og finde strategier for at leve i uvished og ændrede vilkår. 

Det naturlige alarmsystem

I Århus Nord er der en særlig, mørk og skummel cykeltunnel, som mit frygtsystem altid reagerer på, på trods af, at jeg ingen negative oplevelser har haft der. Jeg kan ikke  forklare, hvad der specifikt gør mig bange lige der, men måske svaret netop er i, at vi  reagerer på mødet med det uafklarede, det mørke, det uvisse og det ukendte. Og  uvishedens rumplads kan vi have en tendens til at fylde op med tanker om negative,  ukendte muligheder og risici. Muligheder kan således opleves angstprovokerende for os. 

Frygten og angsten er med til at informere os om, at noget særligt er på færde. Frygten er kroppens alarmsystem, der styrker overlevelsesmuligheder og beskyttelse ved at skabe reaktioner af flugt eller kamp, når et specifikt objekt virker frygtindgydende, så som når et faretruende krybdyr kommer tæt på. Systemet vil hellere aktiveres for meget end for lidt. 

Ængstelige reaktioner har et fokus, og det er at gribe vores opmærksomhed, hvilket også kan medføre uhensigtsmæssige reaktioner, blandt andet i mødet med vilkår og  forhold, vi ikke kan påvirke. Spørgsmålet er derfor netop, hvor vores indre impulser bringer os hen. 

Vi søger væk fra ubehag 

Midt i denne situation kan vi føle et behov for endelige svar og mere vished. Det kan  føles som at sidde afventende i et venteværelse uden nummer, hvor der dag for dag kan komme nye meddelelser. Vi lytter til regeringen, prognoser og eksperter, og vi håber på at få svar på, hvad der mon sker, og hvordan vi kan gribe dette an. 

Vores hjerner ønsker at fikse, fjerne og forudsige ubehag, som det vi kan mærke i  forhold til i uvisheden i den nuværende situation. I mødet med uvisse vilkår, som ingen af os hurtigt kan udviske, vil vores sind reagere med larmende tankemylder, der oplyser om uklarheder. Dette kan også medføre katastrofetanker, isolation og psykosociale udfordringer. Vi kan mærke ængstelighed, måske også i kroppen i form af mavepine, forværrede sygdomssymptomer, hovedpine, søvnbesvær m.m. Angsten kan sitre i os.

Angsten følger med

Der forekommer ingen strategier til at fjerne alle de svære oplevelser forbundet med denne situation. Og, måske er pointen netop, at det er OK at reagere menneskeligt, og ingen af os ved endeligt, hvad der vil ske, eller hvad der er bedst at gøre. Ligeså må vi erkende, at vi ikke kan flygte fra vores indre oplevelser. Det handler om at bære angsten med os, for den følger med alligevel, som Bodil efter Lille Per. 

Det kan gavne os at have opmærksomhed på det naturlige i disse reaktioner, og huske, at frygten og angsten ikke forsvinder, men at de larmer mindre med tiden. Vi kan prøve at acceptere det, vi ikke kan ændre, deraf såvel nye livsvilkår som vores egne og andres reaktioner.  Vi kan minde os selv om, at reaktioner, så som bekymrende tanker, er  normale. Det er OK, at de kommer og går, og er en del af denne situation. Bagved denne angst og ængstelige tanker finder vi også en forståelse af glæder, muligheder og positive længsler.

Den sunde angst og sorg indfinder sig der, hvor noget vigtigt er på færde for os, og vi frygter at miste det. Det er vigtigt at huske, at angsten derfor ikke er unormal eller behandlingskrævende; det er en naturlig del af at være menneske, der blot viser, at noget vigtigt er på færde for os. Måske vi endda kan undersøge midt i dette, hvad vi ønsker at bringe tilbage til den normale hverdag, når den genopstarter, og hvilke værdifulde vaner, hobbyer, kontakter og ønsker, vi gerne vil søge imod.

I mødet med angsten

Så, hvad kan vi gøre i mødet med disse svære følelser? Konkret kan vi øve os i at møde vores oplevelser med nysgerrighed og selvomsorg. Dette kan vi blandt andet prøve på ved at sige til os selv ”Lige nu bemærker jeg, at jeg tænker/føler, at...”. Når vi gør dette, er det hjælpsomt at minde os selv om, at tanker er blot tanker. De er opmærksomhedskrævende historier og fortolkninger, hjernen brygger for at hjælpe, og at disse ikke altid er sande eller hjælpsomme. Vi må derfor gerne overveje, hvilke tanker, vi lytter til og handler på, og hvilke vi lader glide forbi, som skyer på himlen. 

Når vi arbejder med at skabe perspektiv og afstand til svære følelser og tanker, er det også en god hjælp at skabe fokus på åndedrættet og vores krop, som også kan støtte os til at være til stede med det, der er, og finde mere ro midt i denne situation. Konkret kan vi bl.a. strække kroppen, søge at være mere til stede i øjeblikket og bemærke ting  omkring os, eller udføre nogle vejtrækningsøvelser. Når vi får kontakt med vores  åndedræt, aktiverer vi den del af hjernen, som kan give en følelse af større ro og afstresning. Så noget af det, vi har brug for lige nu, har vi allerede med os, og uanset hvor langt vi kommer væk, i frygt og tankemylder, er vi aldrig længere væk, end at vi kan stoppe op - lige nu - og få kontakt med os selv, vores krop, vores åndedræt og vores værdier. Jo større bevidsthed i øjeblikket, jo bedre, mere bevidst og mere værdifuldt kan vi også handle på det, der sker. Det kan også være en god idé at skrue ned for  nyhedsstrømmen og blot tjekke ind nu og da, gerne på de officielle sider. Dette kan være svært at gøre, da vi søger mere kontrol og mere viden, som der er meget, vi endnu ikke ved. 

Ligeså er det vigtigt at have øje for at gøre noget på trods af frygt og angst. Det handler ikke om ikke at gøre noget; men at påvirke det, vi reelt kan påvirke, lige nu og prøve at tillade de ting, vi ikke kan påvirke. Vi kan gøre dette, ikke for at søge at fjerne frygten og angsten, men for at opleve noget værdifuldt på trods af, at vi befinder os i en udfordrende situation. Vi kan reducere noget af afmagten ved - som båden i stormen - at kaste anker, i os selv og i vores værdier. Vi kan blandt andet gøre dette ved at opbygge en god hverdagsstruktur ved at søge regelmæssighed i søvnmønster, passe på søvnhygiejnen, holde pauser og planlægge dagen på en meningsfuld måde. Det kan hjælpe at skabe nogle gode vaner og ritualer, som kan give os en følelse af næring, mestring og mening. Generelt må vi gerne tænke over, hvad vi kan gøre for os selv - og andre - midt i denne tid. Måske du kan spørge dig selv; ”Hvad kan jeg gøre lige nu - selv en lille ting - som kan gøre dagen mere meningsfuld for mig eller andre? Hvordan vil jeg møde det svære lige nu? Hvordan kan jeg tage vare på mig selv? Hvilke kvaliteter vil jeg gerne mærke, som jeg går igennem dette?”

Det kan måske være en værdi om kreativitet, læring, nærvær eller omsorg er kvaliteter, der beskriver dig, og som du kan kaste anker i, midt i denne storm af nye vilkår. Det er også godt, at vi forsøger ikke at isolere os selv og at være alene med vores oplevelser. Vi kan prøve at tale åbent om vores følelser og tanker, tjekke ind med hinanden og have fokus på også at lytte til andre, ved fx en gåtur med en god ven eller en video samtale med en, du holder af. Husk, at vi er fælles om det svære, som vi er hver for sig, og at svære oplevelser - men også håb - bæres bedst sammen. 

Artiklen er skrevet af Karen Margrethe S. Kirketerp er psykolog ved Nationalt Center
for Autoimmune sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Karen Margrethe har specialiseret erfaring med håndtering af kronisk sygdom og dertilhørende sociale, psykiske og eksistentielle livsændringer. Konkret arbejder hun med individuelle samtaler, gruppeforløb, undervisning og supervision. Artiklen er bragt i Hud & Helse 3-2020.