Frederiksborg: Kom til spændende foredrag om forskning og rundvisning i Mærsk Tårnet UDSAT
Kredsens medlemmer er inviteret til foredrag. Vi skal besøge hudforskningscentret, som åbnede i 2019, skal lytte til et foredrag af en læge om forskning i og behandling af hudsygdomme.
Centerdirektør, læge og dermatolog, Liv Eidsmo, vil underholde om sin forskning i psoriasis, herunder hukommelses T-cellers rolle i psoriasis.
Ph.D. studerende Marina Galera vil holde et kort indlæg på engelsk om sit speciale om potentialet for stam-/stromaceller i behandlingen af psoriasis. Der vil være mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til foredragsholderne.
Efter den faglige del af arrangementet vil der være rundvisning i Mærsk Tårnet, bl.a. til toppen af tårnet, hvorfra der er en helt forrygende udsigt over København.
Deltagerantal maks. 30. Pladserne fordeles efter princippet om ”først til mølle”.
Tilmelding senest søndag den 7. november 2021 til ab@psoriasis.dk.
Jeg glæder mig til at se jer alle efter denne lange og triste Coronatid!
På bestyrelsens vegne
Charlotte Meincke,
Kredsformand i Frederiksborg Kredsen